Skabt køn - for børne- og juniorklubber

Vi vil gerne bidrage til, at du som ansvarlig leder, kan hjælpe dem til at forholde sig til deres seksualitet og kønsidentitet - også ud fra Bibelens ord.

Vi tror, at børn og juniorer kan finde hjælp hos kirkens voksne, som de fx møder i jeres klubarbejde. Derfor er materialet udviklet, for at klæde jer på til opgaven.

Materialet indeholder 4 temaer med følgende indhold - samme temaer i begge hæfter, men selvfølgelig med forskellige vinkler pga. aldersforskellen:

  1. Skabt i Guds billede
  2. Skabt som mand og kvinde
  3. Pas på dig selv og andre
  4. Mig og min familie

Emnerne er ikke afhængige af hinanden, men kan tages op løbende og i den rækkefølge, som I ønsker lokalt.

Materialet kan downloades på Danmarks Folkekirkelige Søndagsskolers hjemmeside

Jeg er køn - for teenklubber

Udgaven til teenklubber er lavet som et hæfte, du kan bruge som forberedelse til klubaftenen. Hvert afsnit er opbygget med

  • Intro
  • Icebreaker
  • Bibeloplæg
  • Samtaleoplæg

Derudover er der et online bilagsmateriale med forslag til aktiviteter til de enkelte oplæg. Materialet er henvendt til dig, der er leder i teenklubben.

Vi ønsker, at disse materialer kan give jer tryghed til at tage snakken med de børn og unge, som I er blevet betroet at klæde på til at tage sunde valg på et velinformeret grundlag.

Materialet kan bestilles hos

Indre Missions Ungdom

Luthersk Missions Børn og Unge

Download materialet